top of page

Tidligere udstillere

Mange fantastiske kunstnere har gennem årene udstillet i Nørhalne – og hvert år, har vi typisk haft muligheden for at vise særligt kendte og anerkendte kunstnere. Vi sætter enorm stor pris på denne opbakning til udstillingen. Det vil være umuligt her at opremse alle de mange dygtige kunstnere vi har haft med på udstillingen gennem årene, men nogle kan nævnes her. Bl.a. den internationalt anerkendte kunstner, CARSTEN FRANK, som har deltaget i 2019 og 2020 (og som også kunstneren bag motivet på vores 20 års jubilæumsplakat i 2019). Carsten Frank var også repræsenteret ved NORTH Kunstmesse i Aalborg (ved Galleri NB) i 2019. Af andre kunstnere kan nævnes KIM GROTH og ANTIOKIA SØRENSEN (har været præsenteret ved bl.a. Galleri Beck), TROELS TRIER (Galleri Inuit) og ETSUKO OIDE (GalleriV58). Endvidere har RASA DZIMIDAVICIUTE OLESEN gennem en årrække deltaget på udstillingen (har bl.a.
udstillet ved Galleri Rasmus). Også andre af vores kunstnere er tilknyttet gallerier, eksempelvis BETINA JUNG, som flere gange har udstillet på Monkdogz Urban Art Gallery – New York, og med eget galleri i Aalborg. Nævnes kan også skulptørerne ANDERS FRIIS, PAUL M. CEDERDORF og AGNETE BRITTASIUS, og den kendte Bornholmske keramiker SIMON KOFOED. Også de dygtige keramikere LOUISE LANGE og DORTE VISBY har deltaget flere år. Endelig kan vi med stolthed nævne den fantastiske JACOB RANTZAU, som også har udstillet hos os – helt tilbage i den spæde start. Dette er selvfølgelig blot eksempler – mange, mange andre skønne kunstnere, har ligeledes gennem årene leveret STORE kunstoplevelser til os alle.

51090906_2064542800288066_5374614493873569792_n.jpeg
50924388_2057271561015190_3667864356676173824_n.jpeg
27655415_1598826120193072_5763388155800345657_n.jpeg
bottom of page